Products
Igen i år har vi fået ros.

Beretning fra Hæmodiagnostisk laboratorium, Århus universitets hospital, v. Karin Meyer, ledende bioanalytiker

Igen i år har vi fået ros fra vores mangeårige samarbejdspartner HDL på Århus Universitetshospital i deres årsberetning. I det følgende uddrag fra ”Årsberetning Hæmodiagnostisk Laboratorium 2008” kan man læse om de erfaringer og indtryk, som Hæmodiagnostisk laboratorium har med den fortsatte brug af IT systemet leveret af Langtved Data A/S:

 

”……"Sidst i 2007 overgik HDL til det ny laboratoriesystem ”HDL database”, og 2008 var året hvor det ville vise sig om systemet var driftsikkert.

 

Set i lyset af de mange IT skandaler, føler vi os enormt privilegerede, idet der faktisk ikke har været nedbrud på systemet. Årsagen hertil er uden tvivl det grundlæggende programmel LDB Desktop fra vores leverandør Langtved Data, men det faktum at kravspecifikationer er udfærdiget af slutbruger, efterfulgt af udvikling og test har helt sikkert også været med til at sikre systemets succes.

Vores indgående kendskab til softwaren har gjort, at vi slet ikke har kunnet lade være med at stille krav til forbedringer og videreudvikling. Dette er langt hen ad vejen lykkedes ved at samarbejde med Langtved Data, der også har haft stor interesse i forbedringer og udvikling. Opbygningen af systemet gør det let at tilføje nye moduler, og vi har i 2008 fået bevilget penge fra Regionens apparaturfond til et Molekylærbiologisk modul samt et Kimærisme modul.

De mange nye versioner har krævet etablering af et testsystem, således at alle nye versioner gennemgår test heri inden ibrugtagning. I relation til ”Kræftpakken” er vi blevet stillet over for et krav om korte svartider, hvilket ikke har været muligt at opfylde med postgangen i Postdanmark. Ved hjælp af regionens IT afdeling har vi opnået ekstern adgang til systemet fra Hæmatologisk Afdeling Ålborg Sygehus og børneafdelingen Skejby Sygehus. Dette er uden tvivl en funktionalitet, som vi vil arbejde videre med i forhold til øvrige samarbejdspartnere."

Copyright © 2014 LANGTVED DATA A/S. All rights reserved.